Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■ Jeg plejede hyppig at afslutte min
Morgentur med en Rundtenom paa Kirkegaarden.
Jeg gik ind ad den lille Laage nærmest
Tolderporten, læste Verset paa Pælen og vandrede
derpaa ned gennem Lindealléen langs Hækken til
Vinklen ud mod Marken, hvor man har Udsigt
over Fjorden.
Undertiden kunde jeg tydelig sé de smaa
hvide Huse ovre paa »Sandholmen« skinne frem
i Morgensolen med deres glimtende Ruder og røde
teglhængte Tage. Byen derovre laa
sammenkrøbet i en lille ængstelig Klump paa Solsiden
helt nede ved Vandet. Og der var kun
tohundrede Indvaanere paa den ganske ø.
Man havde fortalt mig, at Stedets Præst
tillige beklædte Embederne som Degn og
Lodsolder-mand, og at der om Vinteren kunde gaa
Maane-der, hvor det var ham umuligt at slippe bort fra
den halve Kvadratmil, hvis Faar han var sat til
at vogte.
Engang saa’ jeg ham paa Gaden i Fjordby:
det var en lille spinkel Mand med gulladen
Ansigtsfarve og vildtvoksende Haar og Skæg. Hana
Øjne var store og forundrede, og under Armen
bar han et Par Træskostøvler, en Violinbue og
Martensens Ethik.
I diset Vejr var øen usynlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
