- Project Runeberg -  Barnlige sjæle /
153

(1893) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det hed sig nemlig, at hun en Gang i sin
Ungdom havde født i Dølgsmaal og begravet
Barnet i en ophedet Bagerovn. Hvorfor hun
ogsaa havde »været borte« i femten Aar.

Hvem Faderen til Barnet var, hviskede man
kun ganske sagte om i Krogene. Men sandt
er det, at naar Stine mødte Konsul Brun, eller
blot saa1 ham dreje omkring et Gadehjørne, blev
hun stiv i Krop og Lemmer som en Staalonn og
kunde ikke flytte en Fod, før han var borte igen.
Men det kunde jo ogsaa godt skrive sig fra, at
hun netop tjente hos Konsulens, dengang Ulykken
skete.

Nu gik hun til Haande i Farveriet omme hos
Jørgen Spætmann i Klostergyden. Og det var
ogsaa hans Hus, hun boede i.

Køn var hun ikke: høj, mager og knoglet
som en udtjent Beriderhest travede hun afsted,
foroverbøjet med øjnene stirrende ned i Jorden
og ledeløst dinglende Arme, der var nøgne til
Albuerne baade Sommer og Vinter. Hendes Kjole,
eller rettere hendes Skjørt, stumpede op lidt
nedenfor Knæene, og hun havde store »jyske«
Træsko paa Fødderne og en lille Bindehue af
blomstret Sjirting paa Hovedet. Hendes
Underlæbe var fremskudt og hængende, og fra de
rød-randede øjne gled der altid en uklar,
mælkelignende Væske ned langs begge Sider af Næsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnsjaele/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free