Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot og bar Skriver! jeg er bange for, han ha’de
fortrydt det!–Mit Hoved1 taalte ikke længer
Anstrengelse, Ting, som jeg tidligere ha’de kunnet
le af og glide over i Spøg, fik mig nu til at
græde.
— Ja, han kunde jo dog ha’ forsøgt!
indvendte jeg.
— Han kunde ha’ forsøgt! nikkede Mølmark
— det sagde jeg ogsaa i Begyndelsen til mig selv.
— — Men han ha’de fortrydt det, han ha’de
sikker li g fortrydt det! jeg er sandelig ikke
længer den, jeg har været. — — Nu ser vi bare
med Christian den femte! vedblev han og slog ud
med Haanden — jeg har ganske vist kim tredje
Karakter, men dog en stor tredje, og før min
Sygdom huskede jeg Paragraferne paa mine Fingre,
nu kan jeg det ikke mere, de løber Sur for mig.
— — Og saa har jeg altid saadan en underlig
Prikken hér oppe! tilføjede han og bankede sig
paa Tindingen.
Jeg kiggede op efter hans Ansigt. Han havde
lukket øjnene halvt til, og alle de fine Rynker
omkring dem sitrede, og Aareme paa hans
frem-staaende Kindben dannede røde stribede Pletter.
Saa lød der knirkende Skridt paa Grusgangen.
Det var Konsul Brun, som kom gaaende imod os,
svær og bredskuldret med lysegraa Benklæder og
engelske Wiskers.
Wied: Barnlige Sjæle. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
