Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Den staar vel ude i Køkkenet, mener jeg!
— Naa! ja saa skal jeg tænde den! sagde
Karen og gik ud.
Georg vilde følge hende, men naaede det ikke.
Og saa vilde han stille liste sig ud bag efter hende,
men hans ene Sko knirkede. Parmor vendte
hurtig Ansigtet om mod ham.
— Jeg synes, jeg hører no’en? sagde hun og
stirrede paa ham med sine døde øjne.
Han standsede med et Ryk og holdt
Aande-drættet tilbage.
— Det hvisker og mumler i hver en Krog!
vedblev den gamle og nikkede — én kender den
Lyd, én har snart hørt den i hundrede Aar!
Drengen turde ikke flytte en Pod. Han stod
og lyttede anspændt, om ikke Karen snart kom
tilbage. Men han hørte kun Vindens Kogen i
Træerne og enkelte tunge Regndraabers Slag mod
Ruderne. Han stirrede angst derhen, og han syntes
at se store lasede Skikkelser vælte sig der ude i
Gaarden: Mennesker i flagrende Kapper, saa’ han,
og uformelige Dyrekroppe, hvis Hud hang løs og
bevægelig omkring Knoglerne.
Endelig hørte han en Klirren af Glas inod
Glas, og Karen kom ind fra Køkkenet med den
tændte Lampe i Haanden.
Georg løb hen hen imod hende.
— Jeg tør ikke være her! sagde han — jeg
Wied: Barnlige Sjæle. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
