Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdt hende da til Huset en Stund, for hun legede
og stasede med ham, li’som han kunde ha’ været
en Dukke! og Ernst var for den Sags Skyld li’saa
tosset over Drengen som hun. Men jeg gik rundt
hér og tænkte mit, g’or’e jeg, og lurede paa
hende g’or’e jeg da osse, for jeg troede hende
ikke over en Tærskel!
— Det var Uret a1 Jer, Farmor! sagde Karen
bebrejdende — for naar hun teede sig ordenli*–
— Ja, ja! lo den gamle haanlig — sig kun
det! én gør altid Menneskene Uret, naar én kommer
efter deres Skamstykker!
— Jamen — — —
— Hun var saa from! fortsatte Farmor og
smilede, saa man kunde se hendes rødblaa,
tand-løse Gummer — hun sleskede, g’or’e hun, og
klappede! men hendes Fingre brændte som Ud og
gloende Lue, naar hun rørte ved én! og naar én
vilde se hende ind i hendes øjne, saa ble’ di saa
milde, aa —aa saa rent inderli’ velsi’net milde! og
et Menneske véd da nok, hva’ det betyder!–
Naa, ja, nikkede den gamle — saa var ’et da
ossensaa en Dag — — Niels kunde vel den Gang
være saaden omtrent tre Aar, saa var ’et, a’ jeg
kom over hende omme i Vedkastet, hun sad med
ham, yngste Sønnen til Herskabet paa sit Skød
og klappede ham baade paa det ene og det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
