- Project Runeberg -  Barnlige sjæle /
297

(1893) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Marie laa i Sengen, længe efter at de andre
var staaet op:

Han huskede saa tydeligt, at han pludselig
var vaagnet ved, at en havde tabt en Træsko paa
Gulvet! og saa havde han hørt Stine sige: Det
er dog en farlig Stylt, Rasmus! Du vaavner jo
Børnene! — — Og Rasmus havde mumlet noget
i Skægget og bandet og var gaaet ud af Stuen.
Lidt efter gik Stine ogsaa. Georg havde hørt
hende tage Tøflerne paa ude i Forstuen og forlade
Huset. — Solen havde skinnet ind gennem
Vinduerne, der vår blaa og gule og grønne i Glasset
ligesom en Regnbue. Og Georg havde løftet
Hovedet lidt og set sig om i Stuen: henne paa
Bordet stod der et Fad med Mælk og en hankeløs
Kurv, og saa laa der tre Løg ovenpaa en Bunke
uvaskede Kartofler. Paa et Søm i Dørkarmen ud
til Køkkenet hang et Par graablaa Hvergams
Bukser med en stor gul Lap bagpaa. Og oppe
lige midt i den uredte Seng, som de gamle var
krøbet ud af, laa »Perle« med Snuden nede mellem
Forpoterne og blinkede til ham med sine smaar
sorte Pindsvineøjne — — —

Saa havde han pludselig mærket, at der var
noget, der kildede ham paa hans bare Hals. Og
da han vendte sig, saa’ han Marie, der laa og lo
og var helt hoven i Ansigtet af Søvn. — — Go’
Dav, Georg! sagde hun og nikkede. Georg var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnsjaele/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free