- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1924 /
41

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN NYE DANSKE VÆRGERAADSLOV 45

om, hvorvidt der findes Anledning til at tvivle paa Forældrenes
Troværdighed, og om der kunde være Grund til at tro, at
Anmeldelsen nærmest fremkommer for at skille sig af med det Besvær og
den pekuniære Byrde, som det er at opdrage og underholde et
Barn. Et, nogenlunde erfarent Værgeraadsmedlem vil her hurtigt
kunne danne sig et Skøn. Det horer jo dog heldigvis ogsaa kun til
de rene Undtagelser, at den saa smukke, det naturlige Menneske
iboende, opofrende Moderkærlighed er udslettet eller udvisket i den
Grad, at en Moder lyver sit Barn et eller andet paa. Sker det, at
Moderen bruger for stærke Udtryk om Barnets Handlemaade, er
det vel nok saa godt som altid, fordi hun ikke vejer sine Ord saa
lioje, og- saa maaske at’ Angst for, at Værgeraadet ellers ikke vil tage
det Redningsarbejde op, som hun i saa høj Grad ønsker for at faa
reddet sit Barn.

Kommer Anmeldelsen til Værgeraadet fra andre end
Forældrene. bliver Forundersøgelsesarbejdet noget mere omfattende.
Hvem har Pligt og hvem har Ret til at gore Anmeldelse til
Værgeraadet? Pligt dertil har enhver, som er kommen til Kundskab om,
at et Barn er Genstand for Forførelse, Mishandling eller Vanrøgt
fra Forældres eller andre Opdrageres Side eller hos disse behandles
saaledes, at dets sjælelige eller legemlige Sundhed eller Udvikling
udsættes for alvorlig Fare, og Tilsidesættelse af denne Pligt
straffes med Bøder eller Fængsel. Ret t il at gore Anmeldelse har enhver,
som skønner, at der foreligger Forhold, soin kræver Værgeraadets
Indskriden. Det er derhos paalagt enhver offentlig Tjenestemand
eller Indehaver af et offentligt Tillidshverv, som i sin Stillings
Medfør kommer til Kundskab om noget Forhold, der maa antages
at kunne foranledige Indskriden i Henhold til Værgeraadsloven, at
gore Anmeldelse herom til Værgeraadet. Det er ikke noget
ubetydeligt Antal Anmeldelser, der indgaar til Værgeraadene fra andre
end Børnenes Opdragere. Til Københavns Værgeraad er der
saaledes indgaaet i Aaret 1923 mellem 900 og 1000 Anmeldelser.
For-undersogelsen i alle disse Sager er ikke noget, helt let Arbejde, og der
maa gaas frem med ikke ringe Takt. Det gælder jo om — som man
siger — ikke at falde med Døren ind i Huset: det gælder om at
vinde de paagældendes Fortrolighed og at kunne faa Lov til at
være dem en Hjælp og en Støtte. Mange Anmeldelser indgives paa
et for løst Grundlag. Af de i Aaret 1923 til Københavns
Værgeraad indgivne Anmeldelser blev der i 365 Tilfælde besluttet intet at
foretage. Det kan være los Sladder, det kan være Hævnlyst, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnungdom/1924/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free