Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VITAMINER OG B ARNE-ERNÆRING 83
sættelse de hyppige krampetilfælde og overømfindtlige tilstande
som sees hos disse barn.
Dyrene, som likesom menneskene kan laa rakit, viser ogsaa de
samme nervøse forstyrrelser som barnene, og som aarsak hertil
findes likesom hos menneskene en nedsat blodkalkgehalt. Hos dyr
kan man meget interessant følge blodkalkens forbold ved
forskjellig behandling. Indflydelsen av tran er jnerkbar allerede efter faa
dager, og i løpet av nogen uker har man naadd de normale
værdier.
Det er ogsaa bragt paa det rene at diæter som faktisk indeholder
for litet kalk eller fosfor, kan taales, hvis der tilfoies en
tilstrække-lig stor trandose, mens der i motsat fabl utvikler sig rakit.
Der findes altsaa i tranen et stof som paa en eller anden
maate influerer paa organismens mineralstofskifte og tillåter
denne at økonomisere med de stoffer som tilføres i forringet
mængde. Foruten tran har natursmør og nysi|t melk lignende
virkning, men i betydelig mindre grad og i varierende mængder
til ile forskjellige aarstider. Egg og alslags grönsaker har ogsaa
meget gunstig virkning. De sidste indeholder samtidig meget
mineralstoffer, hvad der er av speciel betydning for organismer
i vekst.
Forøvrig kan jeg ikke naar jeg taler om den engelske svke, la
være at nævne den eiendommelige virkning sollyset har ved denne
lidelse, tiltrods for at dette egentlig ligger uten for vort tema idag.
Virkningen av daglig solbestraaling av de syke barn eller dyr, er
næsten nøiagtig den samme som ved trantilførselen. Solen eller
dens surrogat, kvartskyiksølvlampen, er derfor ved siden av tran
tor tiden lægernes bedste vaaben mot den engelske syke.
De forskjellige teoretiske overveielser som soker at forklare
denne samme virkning gjennem to saa forskjellige midler, skal
jeg ikke gaa nærmere ind paa, men istedet gaa over til at tale 0111
de praktiske slutninger man kan dra av forsøkene for ernæringen.
Man maa herunder holde klart for sig hvad jeg forøvrig
tidligere har nævnt, at vort behov av vitaminer ikke maa
sammenlignes med behovet av de stoffer som opbygger legemet eller tjener
som organismens energikilder, eggehvitestoffene, kulhydratene,
fettet og saltene. De mængder som skal til av vitaminene, er
nemlig i sammenligning med de nævnte næringsstoffer umaadelig
smaa. Naar hertil kommer at vitaminene forekommer i en række
av vore daglige næringsmidler, sier det sig selv hvad jeg indled-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
