Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE OE^DRAGELSESIIJEMS ØKONOMISKE FORHOLD 93
Børnehjemmenes förste Dage og er det i det væsentlige endnu
bestandig.»
Beretningen forsætter:
Den langt overvejende Del af Udgifterne ved Børnehjemmenes
Drift og Virksomhed bæres (som Oversigten viser) stadig af den
private Godgørenhed. Dette er baade naturligt og rigtigt for denne
som for enhver anden ny Sag, men der kommer et Punkt, hvor
Samfundet i sin Helhed maa træde støttende og bærende til, hvis
en saadan Virksomhed skal holdes oppe og fortsættes, og dette
Punkt nærmer Børnehjemmene sig sikkert stærkt.)
Dette var i 1890.
At de to Forstandere saa rigtigt, har Udviklingen i de siden
den Tid forløbne 35 Aar til fulde vist. De 54 Børnehjem med 1884
Born er blevet til ea. 250 Hjem, Ungdomshjem, Skolehjem,
Børnehjem, Iagttagelseshjem og Optagelseshjem med ca. (J500 Born, deraf
ca. 4000 i Hjem, der optager Værgeraadsbørn, og ca. 2500 i andre
Hjem. Og mens Statens Tilskud i 189(1 var 21800 Kr., er der paa
Finansloven for 1925—26 opført et Beløb af over 4 000 000 Kr. til
Børneforsorgen.
Indtil 1905 afholdtes Udgifterne til Børns Opdragelse, for saa
vidt Forældrene ikke kunde afholde dem, og den private
Godgørenhed ikke strakte til, efter Fattiglovens Regler, det vil sige
Forsørgelseskommunen maatte betale Udgifterne. Ved
Værgeraads-loveu af 1905 bestemtes det, at Børn kunde forsørges efter andre
Regler end Fattiglovens. Staten kunde for Børnenes Vedkommende
tilsidesætte de kommunale Forsørgelsesmyndigheder, men i saa
Tilfælde maatte Staten ogsaa være med til at betale, hvad
Forsørgelsen kostede. Hovedregelen blev, at for de Børns
Vedkommende, som tages under Værgeraadenes Forsorg, betaler Staten
Halvdelen af Udgifterne indtil Børnenes 15de Aar, og fra det 15de
Aar betaler Staten hele Udgiften, vel sagtens i Erkendelse af, at
det før var Regelen, at fra 15de Aar skulde Børnene forsørge sig
selv, saa Kommunerne ingen Udgifter fik af dem.
Indtil 1905 understøttede Staten som foran nævnt nogle
Børnehjem: ar de 54 Hjem i 1890 fik de 14 Statstilskud. Med Loven al’
1905 blev det en Regel, at alle Ungdoms-, Skole- og Børnehjem,
som er anerkendt til Optagelse af Værgeraadsbørn, faar
Statstilskud. Disse Tilskud ydes efter bestemte Regler.
Staten har oprettet 4 Ungdomshjem. 3 for Drenge og 1 for
Piger, og betaler alle Driftsudgifterne ved disse. I et af Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
