Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
ICSKE M. ESKESEN
Af samtlige Born under 1 Aar Tar 1-April 1925 : 25.8 % i Alderen
0 til Yk Aar, 29.8 % % til >A Aar, 23.0 % K til 3Å Aar. 21.4 % % til
1 Aar. De foregaaende Aar er en saadan Optælling ikke foretaget.
Til Sammenligning kan anföres, at det fremgaar af Danmarks
statistiske Aarbog f or 1925 Tabel 22, at Dødelighedsprocenten blandt
alle Born under 1 Aar har været i Femaaret 1911—1915 10.25 %,
blandt Born födt udenfor Ægteskab 13.1 %. I Femaaret 1916—1920
er de tilsvarende Tal henholdsvis 11.65 % og 14.89 %. Ifolge
Sundhedsstyrelsens Medicinal beretning var Dødeligheden i Aaret 1923
blandt alle Born under 1 Aar 8.11 % og blandt Børn under 1 Aar
födt udenfor Ægteskab 11.38 %. Det er nærmest dette Tal, der skal
bruges til Sammenligning ved Bedømmelsen af Dødeligheden
blandt spæde Born i Bornehjem. Det anforte viser formentlig
med tilstrækkelig Tydelighed, at Anbringelsen af spæde Born i
anerkendte Boruehjern er fuldt forsvarlig, at de pædagogiske og
øvrige Forhold i Børnehjemmene ogsaa er forsvarlige, er sikkert
nok, men det kan selvfølgelig ikke statistisk bevises.
For ca. 30 Aar siden, da Plejehjeinssagen blev rejst her i
Landet, lagde dens Fortalere an med stærke Angreb paa
Bornehjemmene, som nu skulde blive overflødige. Denne Strid mellem
Plejehjem og Børnehjem er for for længe siden forbi, mi hedder det
ikke enten—eller, men baade—og. Der er mange flere Bornehjem
nu, end der var den Gang, og ikke faa af disse Hjem er oprettet af
«De danske Plejehjemsforeiiinger». Mon en tilsvarende Udvikling
ikke er rimelig for alle de nordiske Lande?
Dr. Eriksson skriver til Slutning: Opretter vi Bornehjem, skal
de bestaa af smaa Hjem med hojst 10 Born. Hertil skal jeg
bemærke, at forskellige Forhold, bl. a. Skole i Hjemmene, kan gore
det ønskeligt eller nødvendigt, at Børnehjemmene er større,
endogsaa betydeligt større, selv om vi nok kan være enige om, at det
lille Hjem er Idealet.
Den sidste Udtalelse i Dr. Erikssons Artikel er, at
Børnehjemmene ikke maa være større, end at Plejemoderen (jeg tilføjer
Plejeforældrene — Afdelingslederne) kan sysle med Børnene, lære
hvert enkelt Barns Natur og Anlæg (Psyke) at kende og udvikle
dem derefter.
Den Udtalelse vil jeg gerne give min fulde Tilslutning
Eske M. Eskesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
