- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1926 /
60

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 A. T. HOY

sig over Kødsuppen; og det var vist ikke uden Grund, eftersom det
blev oplyst, at den var bleven spædt op med 4 Spande Vaud. Kosten
kunde ellers være solid nok, som f. Eks. Ærter og Flæsk baade
Middag og Al’ten, det vankede der mange Aar hver Tirsdag, og
som Middagsretter har de holdt sig samme Dag indtil nu.

Videre hyggeligt har der ikke været ved Bordet, hvilket man
faar et stærkt Indtryk af ved at gennemlæse et Forslag fra
Informatorerne, der skiftedes til at være til Stede, tilligemed nogle
Opsynskoner. Naar Drengene havde taget Plads paa Bænkene,
hvilket sikkert ikke er gaaet af uden stort Spektakel af væltede Bænke,
begyndte nogle af dem at hente Maden i Tinfade Ira Kokkenet, der
var i Kælderen, til Spisestuen, der var i 2. Etage. Der gik paa den
Maade næsten en halv Time, inden alle Fadene var bragt op, Maden
var for en stor Del bleven spildt paa Trapperne, og Resten var
bleven ganske kold. Naar Drengene saa endelig fik Lov at
begynde, hvilket først sker efter at Bordbønnen er læst, kaster de
sig med Lynets Fart og med største Graadighed over Fadene, for
at faa flest mulige Skefulde. Maden leveredes af en Spisemester,
der skulde «spise» Børnene, som det hed i Datidens Sprog, l’or en
5 à6 Skilling om Dagen, saa man kan jo forstaa, at der altid var
noget i Vejen, saaledes, at naar Spisemesteren var l’ornojet, var
Drengene det ikke, og omvendt. Med den förste vilde det nu slet
ikke gaa. Forstanderen klager over, at han var ^utaalelig og
ubesindig; thi hans hele Væsen ligesom deriverer fra Drukkenskab,
naar den Tid ikke er, da af en forrykt Hjærne.»

Dette er i det hele en Last, der ofte klages over hos
Opfostrings-husets lavere Personale, saaledes ogsaa hos de Tilsynskoner, der i
ret stort Antal færdedes derude, og det fremmede naturligvis ikke
de fredelige eller harmoniske Forhold, skont de havde Udsigt til,
hvis deres Tjeneste var upaaklagelig i nogle Aar, at kunne faa
en Seng i Vartov. Forstanderen maa idelig føre Klage over disse
Koner, der ofte er forfaldne til Drik, og paa hvem det vist ofte
passer, hvad Forstandex-en skriver i en Klage over en af dem «at
hun er af en bitter Gemyts Art og hengiven til immer Skælderi og
Banden som et ondt Exempel for de herværende Born». En anden
var en Dag, da hun skulde kæmme Drengene, saa drukken, at hun
skældte og smældte og i sin Arrigskab huggede Kammen i
Hovederne paa Bornene, saa Blodet l’lod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnungdom/1926/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free