Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
K. E. RÆBILD
Uagtet han tidlig var grebet af det grundtvigske Livssyn og hans
folkelige og kirkelige Arbejde mærkedes deraf indtil det sidste, var
hans Personlighed og Fremtræden egentlig ikke videre »grundtvigsk».
Man havde ikke den brede, aabne Folkelighed over sit Væsen, var
snarere noget kantet og reserveret, Hans Veltalenhed var ikke
flydende, og naar hans Ord fik Vægt, skyldtes det, at man fornam bag
Talen en stille brændende .Nidkærhed, l ians magre, stærke Ansigt
var oftest alvorligt, og hans Øjne kunde skyde Lyn, naar han blev
ivrig; men han ejede ogsaa et venligt Smil og et lysende kærligt Blik.
saaledes rom en dansk Præst daarligt kan undvære det. lian var ikke
af dem. ;!er vinder sig lutter Venner, dertil var ban altfor optaget af
sin Strid for Sandhed, for Ret og Frihed. Men den, ban vandt, vandt
han for Livet, thi han var uden Svig.
Heller ikke hans Virksomhed har noget overleveret »grundtvigsk»
Præg, lians stærkt udviklede Sans for Organisation, for System,
Rubriker om man vil, kendtes baade i hans skriftlige Fremstillinger
og i hans Arbejdsmaade. Men med en vis Stædighed, hvormed ban
fastholdt sit engang tagne Standpunkt, forbandt ban i Virkeligheden
et Frisind overfor anderledes tænkende, dybt bundende i hans
evangeliske Grundanskuelse, der var meget mere end et Standpunkt og gav
ham den Ildhu, der hjalp ham til at bryde nye Banér.
Thi en Banebryder blev ban. Karakteristisk er det, at han ikke
nøjedes med at uddybe det Spor. ban forefandt i Menighedens Arbejde
for hjemløse Børn, da lian i 1889 indtraadte som Sekretær og
»drivende Kraft» i Stefans foreningens Udvalg for de hjemløse Børns
Sag, men straks, da han fik Øje for Sagen i Arbejdet, gav sig i Lag
med Opgaven: at samle de Mænd og Institutioner, der arbejdede
frivilligt paa borgerligt eller kristeligt Grundlag for Sagen, og derefter
at søge Forbindelsen knyttet med Samfundsmyndigheüerne (Amter
og Kommuner). Iler laa ingen Vej, men Kaae banede deti. Og han
var saa lykkelig at finde de rette Mænd paa de rette Steder. En af
de første var, som forannævnt, daværende Kriminalretsassessor Brun.
som i nærværende Tidsskrifts Aargang 1925 Side 97 ff. har meddelt
sine Erindringer fra disse Samarbejdets første Aar.
Det var ved Kirkemødet i Aarhus 1889. der for første Gang
pegedes paa det Maal at faa oprettet Plejehjemsforeninger for hele
Landet. I de følgende Aar arbejdede Kaae utrætteligt for at naa Maalet.
Et Utal af Bladartikler, Smaaskrifter, Cirkulærer og private Breve
spredte ban nd over Landet, berejste det paa Kryds og Tværs,
forhandlede med Amtmænd, Sogneraadsformænd, Præster, Lærere.
Læger, argumenterede, agiterede, tilskyndede paa alle Maader. Han
gik grundigt til Værks, og hans medfødte systematiske Evner saavel
som hans historiske Sans kom ham villig til Hjælp. Naar han talte
med Præster og kristne 1-ægfolk. fortalte ban dem om de kristne
Kærlighctlsgerninger i Oldkirken: Naar en havde truffet et Hittebarn,
skulde ban melde det til Menigheden; den følgende Søndag bekendt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
