Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
K. E. RÆBILD
dengang endnu ikke havde antaget Navnet Hjem for deres Anstalter
og maatte gaa ind for Fællesopdragelsen ikke som en Nødhjælp, en
Reserve, men noget ligesaa hjemligt, naturligt eller berettiget som
Familieopdragelsen. Det var langtfra dem alle. der naaede saa langt
frem med en aaben Haand som Børnehjemmenes Førstemand Leopold
Budde, d:i han erklærede: Arbejdet i Plejehjemsforeningerne er det
store almindelige Arbejde for de hjemløse Børn. Arbejdet i
Børnehjemmene er en lille Afdeling af det samme Arbejde, men absolut
uundværligt som Udfyldning deraf — Ord. som Kaae sikkert meel
Stolthed har optegnet i Plejehjemsarbejdets Annaler.
Men Kaae arbejdede tillige paa langt Sigt. N ar Plejehjemssagen
i Begyndelsen en Sag om Anbringelse af Fattigvæsenets Børn og
Forbedring a! Hjemmene og Tilsynet med dem (Plejebørnstilsynsloven
af 1 Marts 1895 fik væsentlig den Form, l’lejebjemsforeningerhe
havde ønsket i Stedet for den næsten ubrugte og ogsaa mangelfulde
Lov af 20 April 1888). saa skulde den siden blive en Folkets Sag.
d. v. s. Arbejdet skulde naa ud til alle Børn i Xød og Ulykke, uanset
Forsørgelses forhold og Alder. Noget af dette naaedes i Lovén af
1905, mere i Værgeraadsloven af 1 ’>22, men der mangler endnu et
godt Stykke paa den Vej, Alfred Kaae banede og ad hvilken dansk
Børneforsorg siden har vandret. Plejehjemsforeningerne fik jo snart
Følgeskab baade fra Børnehjemmene og »Kristelig Forening for
vildfarne Børns Redning» af 1898 — de tre Foreninger dannede i 1901
Børnesagens Fællesraad. som begyndte sin Virksomhed i 1903 og i
Aar jubilerer — og siden kom endogsaa de slemme Anstaltsfolk til.
og Statens Tilskud til Plejehjemstoreningernes Virksomhed (i 1898
5000 Kr., i 1927 c. 100.0001 fjernede mange Sten paa Vejen. I
Fæl-lesraadets Jubilæumsaar bestaar dette det private Initiativs Organ af
3 af Statsforsorgens Embedsmænd (men repræsenterende private
Foreninger), 1 kommunal Embedsmand i Forsørgelses væsenet (men
repræsenterende det private forebyggende Børneværn) og 2 Præster,
medens °n privat Sammenslutning (Dansk Værgeraadsforening). der
omfatter ca. 500 av Landets ca. 1300 Værgeraad, staar i Tilknytning
ti! Raadet — altsammen Udtryk for den Samarbejdets Realitet, der
for Kaae var Maalet.
Efter en lang og svær Sygdom trak Alfred Kaae sig i 1915 tilbage
fra Præstegerningen. Det havde været en Skuffelse for ham. at hans
Organisation ikke kunde rumme ogsaa Hovedstaden merl al dens Xød
i Børneverdenen. I de fire Aar. han nu levede i dens Nærhed — ban
døde d. 13 Januar 1919 og begravedes i Tikøb — var det hans Glæde
at faa begyndt et Arbejde for nogle af disse Børn, og det Selskab for
Børnevel, ban oprettede, føjedes naturligt ind i Kæden af danske
Plejehjemsforeninger, som siden ved Genforeningen blev forøget med
to nordslesvigske Led, saa at der nu findes ialt 39 samarbejdende
Plejehjemsforeninger.
Disse har ialt anbragt ca. 20,000 Børn. f. T. har de ca. 4000 under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
