Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
V. RUBOW
ne Ungdom. Værgeraadslovens § 16 a omfatter Børn med en særlig
vanskelig Karakter og Børn, der har udvist en meget slet Opførsel,
men man synes helt at have glemt den talrige og saare vigtige Gruppe,
der omfatter underbegavede eller aandssvag Børn. Værgeraadene og
Opdragelseshjemmene faar ganske vist, som jeg senere skal omtale,
saare meget at gøre med disse Børn, men vel at mærke først, naar
den svage Begavelse har medført en meget slet Opførsel, saa at
Børnene af den Grund kommer under Værgeraadslovens § 16 a og maa
fjernes fra Hjemmet. Man venter til den sikkert forudseelige Ulykke
er sket, og saa havner disse Børn, der nu foruden svagt begavede tillige
er fordærvede, paa Ungdomshjemmene og giver disse Hjem deres
Bestand af særligt vanskelige Børn. Det andet Forhold, der har været
bestemmende for denne uheldige Brug af et Ungdomshjem, er
Pladsmanglen paa Aandssvageanstalterne, som jeg senere skal omtale.
Jeg maa imidlertid sige, at disse Oplysninger om de unge Pigers
Kvalitet forfærdede mig, især da jeg fra samme Ungdomshjems
Regnskab vidste, at dette Iijem var det dyreste af samtlige Ungdomshjem
baade med Hensyn til Personale- og Kostudgifter. Der var til
Opdragelse og Belæring af disse i Henseende til Intelligens saa ringe Piger
ansat en Forstanderinde og fire Lærerinder, alle tjenestemandslønnede,
foruden underordnet Personale. Naar vi dog ved, at den meste
boglige Lærdom er fuldkommen spildt paa svagtbegavede og aandssvagc
Piger, hvis vigtigste Undervisning bør bestaa i Oplæring til manuelt
\rbejde, saa tør man vistnok sige, at Driften af dette Hjem med dets
dyre Lærekræfter, hvad nu end Grunden var, laa i et belt forkert Leje.
Et Hjem for svagt begavede Piger bør dog ikke drives som en
Fortsæt lel sessk ole for vellægavet Ungdom: ag selv om det ikke staar saa
slemt til med Elevmaterialet paa andre Skole- og Ungdomshjem, saa
tror jeg dog, at man gdr klogt i at drage Lære af det nævnte grelle
Eksempel.
Hvilket Spild af Penge det er at anvende et Hjem med et
Lærerpersonale som det ovenfor anførte til Opdragelse af svagtbegavede, vil
tydelig fremgaa af en Sammenstilling mellem Udgifterne paa dette
I Ijcm og paa 3 større Fredehjem, hvor svagt begavede Elever nærmest
oplæres i manuelle Færdigheder. Udgifterne (Forrentning og
Afskrivning fraregnet) var i 1926—27 paa nævnte Ungdomshjem 2432
Kr. aarlig pr. Elev, medens de beregnet paa samme Maade paa de 3
I "redehjem var henholdsvis 991 Kr., 893 Kr. og 823 Kr. Udgifterne
paa Ungdomshjemmet var altsaa henimod 3 tränge større end paa
Fredehjemmene. Gennemsnitlig for samtlige Skole- og
Ungdomshjem for Piger var Udgiften 1714 Kr. pr. Elev, for de 3 Fredéhjem
for Piger 902 Kr. pr. Elev.
En Berettigelse vilde de store Udgifter paa Opdragelseshjemmene i
Forhold til Fredehjemmenes naturligvis have. saafremt Resultaterne
med de svagt begavede var saa meget bedre paa de første end paa de
sidste. Men tør nogen paastaa dette? Der findes vel endnu for faa,
systematiske Efterundersøgelser til derpaa at bygge en paalidelig Sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
