Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
POUL BA.HNSEN
3) Lærlingeprøverne.
Paa samme maade som legemlige defekter kan gøre en dreng uegnet
for en bestemt virksombed, kan sjælelige mangler hindre ham i at
udføre visse former for arbejde paa tilfredsstillende maade.
Iloved-formaalet med den psykotekniske undersøgelse er at faa fastslaaet, om
de for et bestemt fag nødvendige evner og anlæg er tilstede i det
tilstrækkelige omfang. Man har ment, at det er institutets opgave »at
sætte enhver paa sin rette plads». Men dette er ikke rigtigt, og
formuleringen er uheldig, eftersom de fleste mennesker har mere end
»en ret plads», d. v. s. kan gøre fyldest inden for flere forskellige fag.
Nej, institutets opgave er først og fremmest at forhindre, at de unge
kommer paa de gale pladser. En dreng, der henvender sig til
kontoret. maa anføre et bestemt fag, som lian ønsker at træde i lære
i.-Man undersøger saa ved hjælp af psykotekniske duelighedsprøver hans
evner og anlag med særlig henblik paa dette fag — og ikke hans
evner og anlæg »i al almindelighed». Undersøgelsen kommer saaledes
til at forme sig forskelligt, alt efter det fag, der er tale om. Hvis
en dreng vil være litograf, lægger man ved undersøgelsen hovedvægten
paa de prøver, der tager sigte paa hans anlæg for tegning, hans
øje-maal og hans farvesans. Hvis en dreng vil i lære som mekaniker,
er det først og fremmest omfanget af den »tekniske forstaaelse»,
»haandelaget» og »fingerfærdigheden», som man maa have belyst.
Ønsker han at komme i lære som bogtrykker, maa man først have
at vide, 0111 det er som trykker eller som sætter, og alt efter hans valg
prøver man hans »tilretnings-færdighed» og »mekaniske indsigt» eller
hans »færdighed i sætning og aflægning» og hans »læse- og
stavefærdighed».
En detaljeret beskrivelse af samtlige prøver kan ikke gives her;
en saadan findes i institutets beretninger og i bogen »Fra Skolebænk
til Værksted», P. Haase & Søns Forlag. Jeg maa nøjes med at give
et enkelt eksempel og med at omtale de almindelige principper, der
ligger til grund for undersøgelsen. Lad os tage en færdighed som
»haandelaget» — hvorledes undersøges denne egenskab? Et indtryk
af, om den unge er i besiddelse af en rystefri haand føring, faar man
ved at iagttage den sikkerhed, hvormed ban kan føre en stift ned
i en række større og mindre huller uden at berøre randene. Et skøn
over fingerfærdigheden opnaas ved at lade ham fremstille
staaltraads-højler eller andre genstande efter model. Man studerer samarbejdet
mellem de to hænder ved at lade ham betjene haandtagene paa et
apparat der stiller fordringer af lignende art som en drejebænk. Man
undersøger haandens træfsikkerhed ved at lade ham udføre
stanse-arbejde. Andre opgaver er endnu simplere: man lader ham udklippe
mønstre, opklæbe figurer, trække perler paa staaltraad, binde sejlgarn
om pakker o. lign. for at faa et indtryk af fingrenes smidighed og
haandbevægelsernes hastighed. Kort sagt: ved hjælp af en mængde
forskellige prøver, der har stor lighed med de opgaver, som det prak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
