Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
POUL BA.HNSEN
en række væsentlige omraader ligger langt under gennemsnittet, feder
man betænkeligheder ved at lade ham træde i lære i et fag, hvor de
undersøgte funktioner spiller en rolle. At ban paa visse punkter knap
nok naar jævnmaalet, tillægger man ikke større vægt, eftersom man
veed, att saavel flid som interesse og øvelse kan opveje saadanne
mangler.
— Den erhvervsvejledning, som psykoteknisk institut yder de unge,
foretages, som man vil have forstaaet, paa et bredt grundlag. Basis
for raadgi v ningen er skolens oplysninger om kundskaber og
færdigheder. hjemmets oplysninger om interesser og karakteregenskaber, lægens
undersøgelse af fysiske kvalifikationer og de psykotekniske prøver af
anlæg og evner. Hver for sig giver disse kilder kun utilstrækkelige
oplysninger, men en kritik, der nøjes med at paapege dette forhold,
overser, at de oplysninger, der samtidig indhentes ad forskellige veje,
gensidig supplerer og korrigerer hinanden. Og saa kan man
naturligvis endda tage fejl. Men man har formindsket mulighederne for
at dette kan ske med alle de midler, man indtil videre raader over.
Og man har fjernet de værste hasardmomenter fra det lotterispil,
erhversvalget i mange tilfælde tidligere var. Den farveblinde standses
paa tærsklen til malerfaget, den unge, hvis reaktionsevne er langsom
og usikker, hindres i at sætte sin førlighed til som maskinsnedker, den
tuberkuløse faar ikke adgang til klejnsmedien og den svagtbegavede
forskaannes for at forløfte sig paa de opgaver, der overstiger hans
aandenlige kraft.
For benved 500 lærlinges vedkommende har man efter ]/>—1 aars
forløb sat sig i forbindelse med lærestederne, for at faa oplysninger
oin. hvorledes det gik de unge. Man had mestrene udfylde et
spørgeskema vedrørende hver enkelt dreng. Af besvarelserna fremgaar at r
mestrene betegner 9 % af lærlingene som ’særdeles flinke’,
» » 45 % » » » ’flinke’,
» » 35 % » » » ’middel’,
» » 9 % » » » ’ringe’,
» » 2 % » > » ’særdeles ringe’.
Med andre ord: i 89 % af tilfældene erklærede mestrene sig tilfredse
med lærlingene, i 9 % af tilfældene ansaa man lærlingene for sløje,
men kun i 2 % af tilfældene gav man ved betegnelsen »særdeles ringe»,
at lærlingene nærmest maatte betragtes som uegnede for fagene. En
mindre fejlprocent kunde ikke ventes og lader sig næppe opnaa.
Poul Bahnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
