Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Overgangsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
gjer åtaket. Og det er dei vaksne si åtferd og deira
meiningar det gjeld. Få ting er som dei skal vera. Og
ikkje mange ting er det som han tykkjer han ikkje har
greie på so han lyt lata vera å segja noko av den grunn.
Og denne kritikk kjem ofte fram både i ord og åtferd
på ein lite tekkjeleg måte. I »Barnelærdom og Ynglinge*
liv« skildrar Edvard Lehmann denne bolk av menneske*
livet soleis: »Det er lømmelalderen og tøsealderen,, den
hvor tøsene griner og fniser hver gang de ser noget de
synes er underligt, og det vil i regelen sige: noget der
paa en eller anden maate staar i modsætning til det de er
vante til eller i uklart forhold til det de er optaget af,
naturligvis ogsaa til deres egne kvindelige fornemmelser.
Det er den alder hvor unge mennesker bliver flabbede,
hvor de kaster med nakken og rynker paa næsen, hvor
de bliver seige og udfordrende, frække, trodsige, undertiden
vel ogsaa indlader sig paa alskens vildskab, uterligheder
tillige, men under den vaagnende kritik først og fremst
indlader sig paa sterke, heftige brud med det de hidtil har
maattet bøie sig under, foragt og ringeagt for det de tid*
ligere har maattet respektere og som de virkelig i fuldeste
forstand har agtet og æret. Det er ikke saa meget for*
ældrene selv, men det som de har opdraget børnene i,
som de nu tager afstand fra; det er sæder og skikke som
tidligere var dem tilvante, klæder som de tidligere gik i
og som de nu ikke længer vil bære, legemlige klæder og
aandelige klæder som de ønsker at skifte. Og det gaar
dybere ind; det gaar til verdensbetragtning, til livsanskuelse,
samfundsfølelse, sociale betragtninger, det gaar til selve
religionen som man endnu bøiede sig for den gang man
gik til præsten men som man ofte vender ryggen eller
stiller sig tvivlende og kritisk overfor saasnart man er
blevet godt og vel konfirmeret.« Ein slik vill og ovmodig
kritikk er vanleg å høyra, held Lehmann fram. »De
kender det alle fra deres kontordrenge, og de kender det
fra værkstederne; og for nu ikke at gaa de unge konto*
rister for nær, lad os tage en læredreng der sidder i bluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
