Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Overgangsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
med rem om livet paa skrævs over en høvlebænk. Det
er en stor dreng der allerede har drukket flere bajere og
røget mange cigaretter og som med overlegenhed kan
belære de andre drenge der endnu ikke er kommet saa
vidt. »Der er nu Mester! Hvad han siger, skal I ikke
bryde Jer om, for det har han, unter uns, ikke det mindste
forstand paa; mærk Jer det. Det vil I selv lære naar I
kan kigge ham i kortene. Og har han nogen forstand,
har han den fra sin kone. Han kunde vist ikke gøre
noget ved Balkanspørgsmaalet kan I tro, selv om de satte
ham til det. Nei dersom jeg var udenrigsminister i Rus*
land i dette øjeblik, saa ved jeg nok hvad jeg gjorde. Jeg
greb ind i Balkankrisen — det var det jeg gjorde! Nu er
tiden inde, da Rusland skal blive det det vil være. I kan
jo nok forstaa at Stortyrken er en gammel rumlepotte som
ikke kan gaa længere. Det er de unge magter der reiser
sig, og de unge har altid ret. Nu var det det skulde
gøres! Men se om han gør et!« Og saadan gaar det
videre om alt hvad der foregaar hjemme og alt hvad der
foregaar ude — for ikke at tale om religion og politik og
samfundsspørgsmaal som dette unge menneske naturligvis
ogsaa har forstand paa. Før kritiserede han samfundet
socialistisk; nu kritiserer han selveste socialismen!« Den
ordhage og fantasirike professoren har smurt tjukt på
her, vil kanskje mange segja. Og sjølv vil han truleg
og gå med på, at det jamvel i overgangsalderen er svært
mange gutar og gjenter som ikkje er so kritikksjuke og so
ovmodige som han har teikna halvvokstringen her. Og
det kann me vel vera samde um alle. Men me kann vel
ikkje segja Lehmann so mykje imot når han truleg og
vil hevda at slike ungdomar — både i méd og i måte
— er velkjende av nokon kvar som har havt med 15—17*
åringar å gjera. Og noko av det me tykkjer tek seg
dårlegast ut, det er at det ofte er reine småting desse
ungdomane gjer slikt nummer av. Det tek seg soleis ut
for oss, at det skulde vera mest um å gjera for dei å
få tretta med oss um noko, det same kva det so var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
