Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
tog mig ofte ind med sig i Orkestret. Jeg hllvde min
Plads mellem Paukerne og Messinginstrumenterne, saa
at jeg vel kan sige, at Begyndelsen af mine theatralste
Studier gik med Pauker og Trompeter. Jeg beklager
kun, at jeg ikke kan sige det samme om Fortsættelsen og
Slutningen. Imidlertid fik jeg tidligere end de Fleste
endel Erfarenhed i Theatervcesenet, og jeg var ikke sen
med at meddele den til mine Kammerater. Jeg og to
andre Tertianere lagde en vakker Dag vore Hoveder i
BlFd, og sllmmenfkreve en Theaterpjece, som vi kaldte
„Pullax eller den diende Hund." Denne Pjece hvilede
van fuldkommen historisk Grundvold. Hændelsen turde
maaste endnu leve i manges Minde.
En smeldkold Vinterdag befandt sig i den store Slog
Kolmarden en Major ved Garden, som tænkte sig til Nor
ko’ping. Han kjerte selv, og havde ingen Anden med sig
end sin trofaste, stærke New-Foundlands Hund, som for
Anledningen havde sin Plads i Slæden ved sin Husbonds
Fadder, hvor den gjorde Tjeneste som Fodpose. Just som
Majoren skulde til at Wre op over en brat Bakke, be
gyndte Hunden at knurre, og idetsamme hertes en hces
Basstemme fra den ene Side af Veien:
„Gud bevare naaoig Majoren!"
Majoren standsede sin Hest, vendte Hovedet tilsiden,
og fik snart Pie van en stor forlemmet Figur i en laset
Kauai og med en bulet Hat i Haanden.
„Hvad er Du for En, som kjender mig?" spurgte
Majoren.
„Ha, Kors! Majoren kjender da vel igjen Blomster,
Nr. 9 ved Ankarkronas Kompagni?" svarede Fodvan
drercn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
