Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
hvide Fjærbust, upaatuivlelig man have gjenkjendt Rot
tingen, Indlingsmaterialet for hans Virksomhed som Lær
er. Jeg drog imidlertid Suandsen til mig, saa godt jeg
kunde, og vedblev at flygte for den Forfcerdelige, som med
tunge Fjed skyndte sig efter mig, medens han brolede som
en Lpve.
Jeg ved ikke, hvoraf det kom sig, men det var som
om Kunstens Genius i dette Dieblik omsvcevede mig. Jeg
glemte Skole, Lærere og Kammerater, jeg var helt og
holdent inde i min Rolle igjen, jeg var Pyllax med Hud
og Haar, skjMt uden Dren. Jeg sprang snart van to,
snart paa fire Ben, knurrende og hylende af alle Krcefter,
og Guldbrand efter mig.
Voerst var det, hvergang jeg var nodt til at springe
op pa« eller ned af Kathedret; thi i begge Tilfcelde hav
de jeg her min Forfølger lige i Hælene paa mig, jagende
mig, som Achilles jagede Hektor omkring Troias Mure.
„Vil Du stan, din LMmel!" brKede Guldbrand.
„Vov!" svarede jeg, og tog et Sprang, som vilde ha
ve gjort en Panther 2Ere.
Nu hMte jeg mine Kammerater fnise, trods den
Skræk, som i Begyndelsen havde grebet dem saauelsom
mig, og tilslut havde jeg den Satisfaktion at fe min
Forfølger, den stroekkelige Guldbrand, stakaandet og forpu
stet synke ned paa en Bcenk, og jeg hMte ham briste ud
i et Gabskrat, fom han forgjæves spgte at dcempe.
Jeg var reddet, idetmindste for den Gang. At faa
Guldbrand til at le, storle, han som ellers aldrig lo —
hvilken glimrende Triumf for den dramatiske Kunst! —
Slig var min fyrste Debut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
