Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
seligeDnme, aldeles ude af sig selv; og nu blev det min
Tur til at studses, og jeg fik atpaa KjMet en StMle ef
ter mig, lige san ufin som dens Eiermand. Det,var mig
imidlertid en Trpst, at jeg Horte den lille Friten græde
bitterligt og uophorlig raabe vaa „RLen".
At lange tccnkte paa lille Frpknen, behMer jeg
vel neppe at førsikre. Det drygde alligevel mange Aar,
før jeg gjensllll hende; men gjcnse hende gjorde jeg rig
tignok, skjMt under Forhold, som vist ingen kunde drM
me om, da vi som Vf<rn agede van Kjælke paa Karl den
XlH’s Torv.
X.
Cn Begravelse
Hjemme hos mine Forceldre viste sig ikke sjelden en
gammel Mand med tykt snehvidt Haar, og hvis tynde,
krogede Næse lig et Drnenceb faldt ud over Munden og
endel af Hagen. Der laa noget rovgjerrigt i denne Mands
Ansigt, og Ansigtet lK ikke.
„Ingen Blodigle suger som han," uttrede en Dag
min Moder med Taarer i Linene, saasnart Gubben med
Ornencebbet, efter et Beftg han havde aflagt os, var borte.
„Mangen En gir To og tar Syv," ytrede min Fa
der; „men denne tar Syv for slet intet!"
Manden var Kommisscer ved Assistencehuset (Gamla
assistansen). Desuden fungerede han som Kommissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
