Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
DMre, den celdste omtrent 24 Aar. Alle begyndte da at
glo paa mig, og jeg opsnappede følgende Ord, som en af
Sostrene uttrede til en anden:
„Den der skulde ikke se saa ilde ud, bare han ikke
havde saa store Næsebor!"
„De er som paa en Hest," tilftiede den anden.
Jeg fMe mig noget pikeret over denne uventede An
mærkning over min Næse, men ikkedestomindre langede
jeg ret brav til mig fra det store fcelles
som stod midt paa Bordet.
„Du nina da ha’ haut en underlig Mor, Du, Gut
ten min," bemærkede Fruen.
Jeg fMe som et Stik fare mig gjennem Hjertet.
„Hvorledes det?" spurgte jeg heftigt.
„Jo, for Du har saadanne strækkelig korte Skjorter,"
forklarede hun.
),Io kortere, jo bekvemmere," svarede jeg tvcert, yder
lig harmfnld over, at man under min Fraværelse havde
undersøgt min fattige Bylt.
„Du har Blæseinstrument med Dig og, — Du blce
ser altsllll?" sagde den celdste Søster.
„Ja vel blceser jeg, men jeg blceser ikke paa kold Mel
grød," svarede jeg.
„Jeg tror, Du blir ncesvis," anmærkede Patronen,
med et Blik som en Basilisk.
„Ja, det er mine Næsebors Skyld," førsikrede jeg,
nideles ligegyldig for hvad man tænkte om mig, thi jeg
fMe en uovervindelig Modbydelighed for Patronen med
samt hele hans Slagt.
Ikke mindes jeg om Konversationen strakte sig lam
ger, men det husker jeg, at Patronen, da jeg God
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
