- Project Runeberg -  Skizzer af en Skuespillers Liv / Første Del /
131

(1863) Author: August Blanche Translator: Hans Christian Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131
san se strax at faa Engagement ved Hofsekretcer Berggrens
Selskab. SMer Emilie, som har været hos ham i 2 Aar,
tom hjem igaar, og har vaanyt taget Engagement ved
det kongelige Theater, hvor hun, som Du ved, har været
Elev. Berggren har givet hende i Kommission at enga
gere Skuespillere og Skuespillerinder for sig. Skynd Dig
assted op til Emilie, fM det bliver førsilde! Næste Host
bliver ogsaa jeg ledig, saa trceffes vi. Fanden skulde
springe her omkring i Kjelderboden med blaat Forkloede
van og skjenke Snapser.
Efter nogle Minuters Forlab var jeg hos Emilie Ho’g
quist, som da boede hos sin Moder i et Hus paa den saa
kaldte „afbrcendte Tomt" i selve Staden. Hun havde for
sin egen Person endnu blot et eneste lidet og ganske tar
veligt mMleret Værelse; men den fyrsteligt møblerede
Bolig lod dog ikke lange vente paa sig.
Jeg havde ikke seet Emilie i 5 Aar, og da jeg nu
gjensaa hende, var hun i omtrent samme Alder som jeg,
eller 19 Aar, men jeg fandt, at Rosen holdt, hvad Knop
pen havde lovet. Jeg stod aldeles fortabt i Beskuelsen af
denne hpie, slanke Skikkelse med den fine Ansigtsoval, og
med en Mund, ved hvis Roser Glædens ellers saa flyg
tige Sommerfugl for evigt syntes at have fastet sig, og
det rige brune Haar, som i lange Lokker faldt ned over
Skuldrene, og de uforlignelige blaa Dine, som syntes nt
kunne befale bande over Himlen og Afgrunden!
Jeg hilste hende fra Broder Jean, og erindrede hen
de om vort fordums Vekjendtskab. Hun huskede det godt,
hun havde ikke glemt det mindste, men lo hjerteligt over
den Vanstjcebne, som i min Skoletid hjemsøgte mine The
aterdekorationcr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/baskizzer/1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free