Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
„lidt taabelig man man være, for at kunne elske som sig
b>r!"
„De farer vild, min Ven!"
„Det lMer ogsaa med til Faget, — og i Vildfarel
sen ved man aldrig, hvad man gjM!" udbred jeg, og,
slyngende mine Arme om hendes Liv, trykkede jeg et Kys
paa hendes stjMne Lceber.
„Fy! De har drukket Punsch!" raabte hun og rev
sig IM.
Jeg blev i selvsamme Pieblik komplet fastende. Jeg
blev skrækkelig forlegen og kjendte, at jeg rodmede dybt.
„Det er Jeans Feil," stammede jeg, „det er Svag
drikket jeg fik paa „Norges Vaaben".
„De er et Barn!" udbred Emilie med en hjertelig
Latter.
Jeg stammede mig over min Forlegenhed og over
min Og dog: Hvem der altid kunde være saa
forlegen, hvem der altid kunde saaledes! -^
Nogle Dage efter reiste jeg, paa det Fordelagtigste
anbefalet af Emilie Ho’gqvist, til Karlstad, hvor det Berg
grenske Skuersvillerselstllb dengang gav Forestillinger.
XVll. o
„Nonnerne eller Besoget i Klostret."
Det var en HMllften i Skumringen, at jeg holdt mit
Indtog i Karlstad, Klaraelvens Dronning, soM jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
