Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
ste vist ogsaa have ucrret ham umuligt at sinde Anledning
til dem.
„Gik det bra, duer det virkelig?" raabte den unge
Pige, springende fra den Ene til den Anden; „kan der
blive noget af mig? Gud, hvor det vil gloede mine fat
tige Pleiforcrldrc!"
Ude af os selv af Nevægelse og Benndring omgave
vi dette beskedne, fordringsløse Vcrsen, der allerede havde
det i sin Magt saa sandt og levende at gjengine Ophelias
Smerte og Ulykke. Hun bad om at saa Lov til at prFve
engang til, og hun gjorde det. Nu skulde maaske „Vis
dommens Neflexion" have gjort det lige saa godt, som „En
foldighedens Instinkt" gjorde det ftrste Gang, og det na
turligvis netop pall selvsamme Maade. Men „Enfoldig
hedens Instinkt" varierede: det var et ganske andet Tone
fald i Stemmen, ganske andre Manerer, ganske anden Mi
mik, det var, kort sagt, noget helt Andet, men med alde
les den samme Effekt som forrige Gang, samme HKe Op
fatning, samme uvurderlige Produkt af den reneste, den
mest ukunstlede Natur.
Da Preven var forbi, fulgte vi alle den unge Debu
tantinde til hendes Hjem. Aldrig har jeg lcest noget saa
overordentlig lykkeligt, frydefuldt og sublimt som i hen
des Ansigt. Hun trykkede vore Hcender, havde for enhver
af os et af disse Ord, et as disse Blikte, som daguerreoty
pistt aftrykke sig i Erindringen for aldrig siden at ud
slettes. Hvert et Bifaldsord fra os besvarede hun med
en VM om Mildhedens Overværelse og Venskabets Be
skyttelse. Lcenge stod hun i Vinduet, nikkende til os og
viftende efter os med sit hvide LommetMkloede. Hele Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
