Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
men nok er det, at jeg paanyt befandt mig Ansigt til An
sigt med Publikum. En ny Lattersalve og en ny Torden
af Vrauoraab og Applaus stærkere end den første! Alde
les svimmel famlede jeg ud i Kulissen.
„Gratulerer! Til Lykke!" vedbleue mine Kammerater
uafbrudt.
„Til Lykke!" istemte Direktøren, som efter Teppets
Fald nærmede sig mig. „De beklagede Dem over Deres
übetydelige Rolle, men jeg har kjendt Mange, som have
havt Roller paa 15—20 Ark, og som dog ikke have HMet
Halvdelen af Deres Laurbcer, stjMt De kun havde faa
Ord at sige."
Alt var mig alligevel enGaade. Mine Kammerater
saa for glade ud under deres LytMstninger — noget fom
ialmindelighed ikke pleier at være Tilfceldet ved andres
Triumfer. Dette gjorde, at jeg begyndte at fatte Mis
tanke om, at det ikke stod fan aldeles rigtig til med min
Triumf. Meu det kunde jo være muligt, at min Figur
havde noget Elektriserende; det kunde jo være muligt, at
mine Venner og Veninder blandt Tilstnerne havde villet
opmuntre mig ved nogle Hacmdklap. Hacmdklap, ja, men
Latteren! Denne Helvedes Latter! Det var for meget
af det Gode paa engang. Jeg nærmede mig derfor den
eneste af mine Kammerater, som endnu var tilstede paa
Theatret. Det var netop den samme Skuespiller, som hin
Morgen i min Nærværelse fik den i forrige Kapitel om
talte Vister af Direktøren, og som ikke kunde begribe, hvor
ledes han kunde faa rod Næse, naar han ikke dral andet
end hvid Portvin. Hans Raun var Hall.
Hr. Hall gik mig imøde, vathetisi deklamerende føl
gende Linier af Tegners Digt „Konstniiren" :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
