Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
„Sadlerne ere hestede!" rnabte jeg og sant tilintet
gjort ned paa en Vænk.
Disse fordømte Ord, som jeg vel hnndrede og atter
hundrede Gange havde tygget igjcnnem, havde jeg saalc
des i det nfgjorende Aieblik vendt op og ned van! Jeg
havde saaledes været til Nar for bande Skuespillerne og
Publikum! Jeg græd af Fortvivlelse.
„Nan, nna, slaa Dem nu tiltaals, min stakkels Kam
merat!" ytrede Hall, trøstende.
„De Md bare paa Spurven, men De trcesser j2rnen !"
XX.
Kong Kristian Ven Andens Throne og
Gustav Wasas Paryk.
De fyrste Dage efter min Debut vovede jeg neppe at
vise mig paa Byens Gader. I den Alder jeg dengang
var, gjo°r man sig mange unpdige Forestillinger og Be
kymringer. Jeg indbildte mig, at hele Verden udelukken
de sysselsatte sig med den ulykkelige Sadelmagerhistorie,
ihvorvel det lykkedes mine Venner at forekomme dens
Omtale i Stadens Avis. Man klager over Menneskenes
Ligegyldighed, men iblandt er det ret brav, at den sindes.
Visfeligen mindes man lettere Ens Feil og Vanskjebne,
end Ens Fortjenester og gode Gjerninger; men Forglem
melsens Flod er altid dyb nok til at opsluge de fyrste, og
forpvrigt er der fan megen Overflod paa saadant, at in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
