Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Glands traadte frem ouer min Fremtids fjerne men glinV.-
rende Dage.
Da — da bankede det idetsamme paa DFren og vi
reiste os hurtigt op alle tre, thi intet er mere frygtsomt
end Lykken. DMen uåbnedes og ind traadte en Præste
mllnd omkring Femtiaarene, men meget pyntet og sirlig.
„Ah, velkommen, Hr. kongelig Hofpredikant, uendelig
velkommen!" udbred Vccrtinden, idet hun gik ham
„man jeg presentere Hr. Skuespiller EkstrM, en nær Ven
af vor Familie — Hr. kongl. Hofpredikant Dafvel — —
men det forekommer mig, som om Herrerne allerede kjen
de hinanden!"
Hun tog aldeles ikke feil, thi vi vedbleve begge læn
g? og vel at fe hinanden skarpt ind i Linene. Jeg kunde
sagtens kjende ham igjen. Det var den samme Præste
mllnd, som i min Barndom paa Ladugardslandets Kirke
gaard havde holdt den smigrende Lovtale over den gamle
Aagerkarl, tzolmstrand, og som havde vakt faa megen
Skandale; den samme Mand, med hvem jeg ved samme
Anledning delte Saffranskringlerne. Men at han efter
faa mange Aar kunde kjende mig igjen, det var forbau
sende. Dog — Mindets Ild slukker aldrig saalænge Ha
dets Aande puster til den.
Hofvredikllnten tog Plads i Sofaen, og jeg, som skul
de paa PrMe, tog Keblikkelig Afsted, plaget af en mM
Anelse, som ganske rigtig slog ind. Da jeg senere om
Aftenen besøgte Amtskassererinden, blev den „ncere Ven
af Familien", som hun kort forud havde betitlet mig,
modtaget artigt, men koldt. Hvad den Guds Mand har
fagt om mig, ved jeg ikke, men sandsynligvis har han af
malet mig fom en Gudsfornægter lige fra Barndommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
