Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
begge Sider af Veien stanende Trceers Grene, som Vin
den uophørlig rev og sled i. Da vi, som FFlge heraf,
kun lunde Wre i Fodsgang, frygtede jeg HMigen for, at
vi ikle skulde nan frem til den fyrste Gjcestgivergaard fflr
Aftenens Frembrud.
Min Dame, med Hovedet helt og holdent indsvøbt i
en stor Reifekyse af sort Silketpi, deltog i Begyndelsen
med nogle sparsomme „Ja" eller „Nei" i den Konversa
tiou, jeg som en galant Kavaller havde anseet det for
min Pligt at aabne med hende. Tilslut lænede hun sig
fan meget bagover, fom VoxdugZkaleschen tilstod det, sva
rede hverken ja eller nei, men faldt, faavidt jeg kunde
mærke, i en tryg og rolig Spvn. Dette optog jeg som et
Bevis pa« hendes Tillid til min Erfarenhed fom Kudst.
Sallledes havde vi omtrent Wrt en Times Tid, hun
slumrende godt og i Ly for Regnen, thi jeg dcekkede over
hende fan godt jeg kunde, jeg derimod gjennemblM pa«
Bryst og Arme, for ikke at tale om Ansigtet, der var
oversvømmet af Himlens Velsignelse. Bedst som jeg san
ledes sad, pidstende paa Hesten og bandende den for alle
de Puds, den førsagte at fpille mig, noget, som jeg ansaa
upasfende for stig en Bondegamp, der var vandt med
SvMesnerten og Landeveie«, fyntes jeg, at det begyndte at
lysne inde i Kalefchen, og da jeg vendte mit Ansigt til
venstre, såa jeg etpar ualmindelig store, klare Dine, som
stadig betragtede mig, og jeg førsikrer, at jeg over dette
Syn glemte bande Storm og Regn, og Hesten kunde i
dette Mblik gjerne have gaaet ned i den dybeste GrM,
uden at jeg havde mærket det.
«De har sovet godt," ytrede jeg til min Dame.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
