Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
„In, min Herre," svarede hun, „men De har ikke me
gen Glade af Deres Selskab."
„Det var yndigt at tMe, hvor let De aandede."
„Men De har jo rigtig vaklet mig ind, medens De
selv — Gud, hvor vand De er!"
„Ncgnen fMr det med sig, min FrMen!"
„Men De forkjuler Dem," ytrede hun, idet hun ratte
mig sin lille, fine, behandskede Haand.
„Men san har jeg jo her noget, som stjcenker mig
Harme jeg vil takke Gud, om jeg stivver for Fe
ber!" svarede jeg, idet jeg trykkede den lille, blMe Haand,
sccalænge hun tillod mig at beholde den, og hun havde
den Godhed ikke at tage den altfor snart tilbage.
Hun smilede, og jeg begreb ikke, hvad der stak mine
Dine, at jeg ikke tidligere havde opdaget al denne Inde,
som dog var mig saa nær. Nu drog hun Haanden til
bage, fordybede atter sit Hoved i sin store Reiselyse og
blev atter taus. Men Skumringen tiltog alt mere og
mere, og med den Negneu og Stormen.
Veien var mig ikke aldeles übekjendt; jeg havde pas
seret den pa« min Neise fra Stockholm til Karlstad, og
det forekom mig, som vi ikke kunde have stort mere end
en fjerdedels Mil tilbage til Spanga Gjcestgivergaard.
Imidlertid var det nu blevet saa mMt, at jeg ikke en
gang kunde se Hovedet af Hesten, og da denne ikke syntes
at gjM nogen Forstjel paa Vei og Grpvt, fandt jeg det
raadeligst at stige ud, hvilket jeg ogsaa gjorde.
„Er der nogen Fare paafcerde?" spurgte min Dame.
„Nei langtfra, naar vi blot ikke komme GrMen for
nær," svarede jeg.
„Tillad mig at stige ud!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
