Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
„I et san øsende Negnveir? Nei, det tillader jeg
Dem visseligen ikke!"
Idetsamme standsede vor Hest, og jeg mærkede, at vi
befandt os ucd Foden af en Vakle, hvor den formodent
lig var vant til at puste ud, fM den fortsatte den møj
sommelige Vandring opad.
„Tys!- Hvad hvad det for en Lyd?" spurgte min
SkjMne.
„Her maa være en Smedje i Nærheden," svarede jeg;
„jeg synes at jeg hMer en Trio af to Slegger som Bas
ser og en liden Hammer som Tenor. Hvem der havde en
saa klangfuld Stemme!"
„Der er idetmindste, hvad man kalder Metal i den,"
tilfKede min Dame muntert. „Men HM, der har vi
oveniWbet Instrumentalakkomvagnemang !"
„De har virkelig Net," tilstod jeg; „det er et Posthorn,
som kvintilerer der øverst i Valken. Vi mode altsaa det
kongelige Postvcrsen, der roses for saa meget, om just ikke
for sit musikalske Talent!"
Idetsamme saa vi et Glimt HKest oppe i Valken;
Glimtet efterfulgtes af et Slud som af en Pistol, og paa
Skuddet fulgte etNodraab, som gjennemtrcengte Stormen
og Regnen gjcnnemisnende Marv og Ven.
„Evige Gud! hvad var det?" udbrod min Ledsager
inde.
»Jeg frygter for, at det er den Onde selv, som hnr
overtaget Vokalstemmen i denne Koncert," mumlede jeg
for mig selv.
Nu hertes tydelig Hestefodder og Kjerrehjul, der i
vildeste Fart ramlede ned over Vaklen og bent imod os;
lcrngere borte hertes en Mandsstemme skrige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
