- Project Runeberg -  Skizzer af en Skuespillers Liv / Første Del /
173

(1863) Author: August Blanche Translator: Hans Christian Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173
den hellige Cecilie, Postilliongen, den saarede SkydZbon
de, begge Banditterne, med et Ord: Alle; mer eller min
dre lykkelige, det forstuar sig, mer eller mindre tilfredse
med hvad Aftenen havde bragt.
Der blev en Opstandelse paa Gjcestgivergaarden, som
man vel kan forestille sig, et Opftyr, stirre end stort.
Men medens man for omkring imellem hverandre, truede,
Diede og sendte Folk ud i alle Himmelstryg efter Lens
mænd og FjerdingZmænd, rekvirerede jeg Vccrelse og sør
gede for at fan istand en liden Aftensmad for mig og
min vakre Neisekammerat. Jeg havde været saa førsigtig
at medtage Niste for Reisen, jeg havde endogsaa etpar
Flasker Vin, som jeg lod varme eller som det kal
des, og det drygde ikke lccnge, før vi i det tarvelige Gjce
steucerelse, man havde anvist os, toge Plads ved vor lille
Suvpe med en Fortrolighed, som, uden Eventyret paa
Landeveie«, neppe vilde været kommen istand saa tidligt.
Jeg fik visseligen ikke helt og holdent tilfredsstille min
Nysgjerrighed, betrceffende hvad som angik min Ledsager
indes Person og Forhold; hun syntes endnu ikke at ville
det mystiste Slpr, som hun havde baaret lige siden
sin Ankomst til Selskabet. Saa meget fik jeg dog den
Aften at vide, at hun, — hvilket jeg ogsaa havde anet, —
tilhprte en mere anseet Familie; at hun, tidlig fader- og
moderløs, var kommen i Huset hos en nær Slcegtning,
som hun kaldte Onkel, og som stedse havde vist hende me
gen Veluillie og Omhed, men at hans Kone, som hun
kaldte Tante, aldrig havde kunnet taale sin Niece, men
bestandig gjort hende Livet saa bittert, at hun mere end
en Gang havde tænkt paa at forlade sin Onkels Hus, en
Beslutning, som hun ogsaa virkelig havde udfort en Dag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/baskizzer/1/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free