- Project Runeberg -  Skizzer af en Skuespillers Liv / Første Del /
175

(1863) Author: August Blanche Translator: Hans Christian Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175
Stntkel!" udbred hun, idet hun strpg sig med Haanden
over den hvide Pande.
„Det er ikke Ncedsel," førsikrede jeg; „det er den uhyg
gelige Scene fra iaften, som De var Vidne til, der
cnduu indvirker van Deres Nerver."
„Det er muligt," ytrede hun; „jeg ser ogsan endnu
bestandig i min Fantasi de skrækkelige Billeder, og selv
dette Kammer synes mig saa mprkt og uhyggeligt. Men
De," tilftiede hun, henvendende sig til mig, „De er en
Mand, som jeg har tænkt mig ham, og saa som han al
tid burde være. Og dog er De neppe kommen ud over
Inglingslllderen, De er vist ikke stort celdre end jeg."
Det er en erkjendt Sandhed, at Morgensolen aldrig
skinner klarere end efter en Nat fuld af Regn og Storm,
og det ved jeg, at aldrig har jeg saaledes beundret dens
Straaler, som da den tittede ind i det lille Gjcesteværelse
plla Spangll Gjcestgivergaard.
Jeg havde ogsaa Skinnet midt i Linene, thi jeg sad
van en Kanape, som stod op mod Væggen, midt imod Vin
duet. Foran Kanapeen stod et Kaffebord med TilbelM.
Sofa, Bord og Kaffeseruice var vistnok af det tarveligste
Slags, man vel kan tænke sig, men alligevel forekom det
mig, som om jeg sad i Faetons gyldne Vogn ved et Bord
af Guld, som bugnede under Vægten af Guders Nektar
skllllle, og jeg syntes endogsaa at det var Hebe, Olympens
Indling, som vartede op. Mange Morgener ere dragne
forbi mig siden hin Morgen, men endnu ser jeg min He
be, hvorledes hun svoever omkring Bordet i sin sorte Sil
kekjole, noget trang efter den Tids Mode, — en Mode,
som imidlertid ikke gik ud vaa at forvanske eller dplge
SkjMhedsformerne; jeg ser endnu den lille hvide Knip

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/baskizzer/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free