Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
for hurtig som Lynet op igjen, holdende mig paa begge
Hænder et godt Stykke over Gruben, til Publikums store
Forskrækkelse. Selv Hamlet tabte ved det uformodede
Gjensyn af fin Fader for et Aieblik Kontenancen. Han
stirrede van mig som paa en Gal, ihvorvel det egentlig
var ham, som i Overensstemmelse med Rollen burde være
det. Men i det ttceste Pieblik var Hamlet ved siden af mig
og hvidskede:
„Kryb ned, for Guds Skyld, kryb
„Jeg kan ikke; der er Vand i Hullst," hvidskede jeg
tilbage.
„Kryb ned alligevel, Frossenpind!" vedblev min
übarmhjertige SM, idet han stillede sig foran mig.
„Jeg kan ikke, for saa stiger Vandet mig over Hove
det. Husch!" hvceste Faderens Aand.
Sagen var den, at det havde regnet næsten hele Ef
termiddagen, hvilket havde havt til Wlge, at min Af
grund var bleven over halv fuld af Vand. Imidlertid
lMnedes vort improviserende Intermezzo med den Væl
digste Jubel og Latter fra Salongen. Det er min Skjceb
ne, sukkede jeg, at jeg i mine mest tragiske Momenter, det
være sig nu som levende eller altid stal give Stof
til Latter, og berede mit Publikum Nydelser, hvorom der
aldeles intet staar paa Plakaten.
Berggren var imidlertid snart igjen inde i fin Rolle,
og fortsatte med almindelig Fatning og Ro fin Monolog.
Men medens Hamlet med de mest hjerteftnderrivende Ord
beklagede sin Fader, der var fordømt til efter Djsden at
fvede blandt Afgrundens Svovlluer, krM Faderens Aand
vifeligen op af Gruben og humpede tversover Theatret,
dryppende af Lervand. „Sveder han ikke mere end jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
