Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
„Übegribelige Versener!" mumlede jeg ved mig selv,
medens jeg skyndte mig ned ad Trappen; „stal da altid
Had eller Foragt være Kærlighedens Efterfølger i en
Kvindes Varm!"
Jeg gik ind pall Operakjælderen. Indkommen paa
denne Restauration, der dengang som nu, var et Sam
lingssted for næsten alle Samfundsklasser, traf jeg en
ung Skuespiller ved det Kongl. Theater, ved Navn Amans
son, af fordelagtigt Ddre og med Tilnavnet „Bogfinken,"
hvorfor ved jeg ei. Som Kunstner har han ikke efter
ladt sig noget Minde, men derimod et Ordsprog, som
endnu lever. Da han nemlig nogle Nar senere blev an
greben af Kolera og laa paa sit Iderste, yttrede han til
nogle Kammerater, som vaagede over ham: „Godnat,
Gutter! Nu tar Fanden ved Bogfinken!" og dermed dF
de han. Med Undtagelse as sin Kunst, kjendte han Al
verden, og sallledes vidste han ogsaa endel Besked om
Genera linde v. L^’.
„Hun er forlovet og gifter sig i næste Uge med Grev
Fritz LMnant ved Livgarden tilhest," fortalte han
blandt andet.
„Gifte sig med en LMnant!" sukkede jeg.
„Hvor det klinger gudsjammerligt!" bemærkede Amans-
son; „er hun at beklage da? Det er en Degradation, som
hun vel kan tllllle, tomter jeg!"
Amansson havde Ret. Det var heller ikke hende,
men mig selv, jeg beklagede. Det forekom mig, som bur
de jeg havt Fortrinsret for LMnanten, og det begyndte
at angre mig, at jeg for hendes Skyld var gaaet Glip
af en god Forestilling og en Plads paa førfte Boenk i
fyrste Etage, som ikke altid staar En til Tjeneste. Være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
