- Project Runeberg -  Skizzer af en Skuespillers Liv / Anden Del /
39

(1863) Author: August Blanche Translator: Hans Christian Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
delikat, naar man ingenting har for det! tænkte jeg, og
såa tænker næsten den hele Verden. Jeg besluttede at
vende tilbage til min Plads, men da at vise mig stolt,
kold og fuld af Foragt ligesom hun. Dette den ene
Stund. Den næste derimod vilde jeg vise hende Fortro
lighed, smile uforskammet til hende, kanske takke hende for
sidst, med et Ord, jeg vidste ikke ret, hvad jeg vilde, —
jeg glemte nemlig, at næst det at ville hcevnes, er intet
såa usselt som ikke at vide, hvorledes eller van hvad Maade
man stal ivcerksætte sin Hævn.
Imidlertid blev jeg siddende paa Kjælderen under
hele det fyrste Stykke, betragtende den saakaldte Theater
strM, som mellem Akterne gik ud og ind; men da den
sidste Sucerm strMmede afsted, fulgte ogsaa jeg med den.
Man gav tilflut den lille vakre Operette „Sweizerhytten"
af Adam, hvori Benesicicmten sang Daniels Parti.
Jeg traadte paanyt ind i min Loge. Men trods
mine grumme Planer nys, havde jeg dog ikke Hjerte til
atter at ind tage min Plads saa nær ved hende. Jeg bad
derfor En af dem, som sad vaa anden Vænk i Logen om
at bytte Plads med mig, hvilket Tilbud modtoges med
Taknemmelighed. Paa denne Vis var det ene og ale
ne Hattepullen og Fjccren paa den SkjMne, som jeg nu
fik se, og da hun ikke en eneste Gang vendte sig om, saa
havde jeg visseligen ikke mere denne Aften faaet gjense
hendes Ansigt, hvis ikke en Hændelse var indtruffen, som
nok ingen kunde forudse.
Teppet gik op, og Alle havde natnrligvis sine Ome
vendte mod Scenen, undtagen jeg, som, noget beklemt
om Hjertet og ikke saa lidet drMmende, uophørligt ved
blev at stirre paa Hatten med den blaa og hvide Fjær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:31:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/baskizzer/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free