Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
nu; og såa var det med mig ogsaa. Det var i den lyk
kelige Barndomstid, mens vi agede paa Kjælke."
„Og siden?"
„Siden har jeg for min Del intet videre at oplyse."
Generalinden fæstede sine store brune Mne paa mig,
som om hun vilde lcese i mit Hjertes Inderste. Jeg ud
holdt denne Ild med den Drste Rolighed, thi jeg trium
ferede i mit Hjerte. Hun var bestemt skinsyg vaa Grev
inden, og det for min Skyld. Det kunde ikke være noget
andet.
„Grevinden syntes imidlertid at skjcenke Dem megen
Fortrolighed, — saa forekom det mig vaa Ballet," be
gyndte min skjMne ’!5-l>-vis pacmyt; „og dette beviser
noget mere end et flygtigt Barndomsminde."
„Barndomsmindet strækker ofte til for et helt Liv."
„De ved altsllll ikke, at Grevinden ftger Skilsmisse
fra sin Mand, og at det er derfor, hun nu er vaa Reisen
til Skåne."
„Nåar Alt kommer til Alt, ved Deres Naade bedre
Besked om Grevinden end jeg."
„De er ikke oprigtig mod en gammel Veninde," ut
trede Generalinden,’ idet hun med det Mmeste Blik rakte
mig sin Haand.
Jeg fMe denne Haand til mine Lceber; dervaa førte
jeg den famme Haand til mit Bryst. Alt var førsonet i
denne Stund. Generalinden var atter den hellige Ceci
lie, og jeg var naturligvis i den syvende Himmel.
„Hvorfor da," vedblev hun, idet hun fagte trak sin
Haand til sig, „hvorfor da for mig, at det var
Dem, min Ven, som ftgte at befri Grevinden først paa
Veien mellem Rotebro og Mcirsta, og sidst i Upsala?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
