Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
En Aften paa Landet.
Det var en „gudestjM" Sommeraften paa Landet.
»Gudestjpn !" Hvem har ikke en eller anden Gang i
sine Dage betjent sig af dette Ord, hvor ftdt og senti
mentalt — man kan vist gjerne sige modbydeligt — det
end klinger? Der findes vel neppe nogen liden Frøken,
uden at hun jo i et Brev til en liden Pensionskammerat,
har benyttet dette Ord, og det til Overflødighed, medmin
dre hun kanste har varieret med „skrækkelig vakker". Og
siulde ikke den landlige Natur med fine grønne, blomster.-
deekkede Enge, fine mørkegrønne Skove og blaa Elve kun
ne kaldes gudefijM, naar den, for at tale med en af min
Ungdoms gamle Lærere, ikke er andet end „en Flig af
Guds Trpie", med Knapper af alle mulige Stenarter og
med lobende Broderier af Slagterne fom komme og gaa!
Men befinder man sig paa Landet som liggende paa Guds
Trole, san befinder man sig i Byen, som laa man i Trole
lommen. At Gud imidlertid ikke har syet denne Trzsie,
det ser man baade paa Haardhed og SMmenes
Ujevnhed. Übegribeligt er det, at der endda findes Vi
sener, som langes efter dette Krybind af Sten med Luft,
fom man kan kvceles i. Ved det Tilfcelde, hvorom her
stal handles, var jeg dog felv et af disse übegribelige Væ
sener; jeg vilde bort, langt bort fra alt det GudestjMne,
ssm hin Aften omgav mig ; jeg længtes efter Byens hvide
Huse; jeg vilde lytte til Larmen af alle disse myldrende
Mennesker, alle disse kunstlede, falske Mennester, som efter
min Tanke alene havde rottet sig sammen for at leve paa
hverandres Bekostning, og blandt hvilke ene den staar sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
