Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Nogle gronne Straa.
Saa gjensaa jeg da Stockholm efter en tangere Tids
Fraværelse. Klokken var henimod 8om Kvelden, da jeg
med Skydskjerren holdt udenfor et Hus i Norra-Smedje
gatan, hvor jeg fra gammel Tid vidste, at
Reisende vleiede at tage ind. Jeg fik mig et Voerelse an
vist i Merste Etage, hvor jeg snart var installeret med
mit Pik og Pak. Derefter begav jeg mig ud i Staden
og tog Veien til Ladugardslandet. Ingen af de Mange,
jeg mFdte, var mig bekjendte, og det bekymrede mig just
Heller ikke stort. Har jeg ingen Ven oven Mulde, tænkte
jeg, saa har jeg idetmindste en under det, og med denne
Tanke dreiede jeg af fra Storgatan ind van Hedvig Eleo
nora? Menigheds Kirkegaard. Jeg gik henimod den sM
dre Side og Noget ved Skinnet af mit Barndoms
minde. Jeg ftgte min Moders Grav, og allerede troede
jeg at have fundet den, men der, hvor jeg antog den var,
stod’et Kors med et mig übekjendt Navn. FFrst nu er
indrede jeg, at fattige Folk ikke mere end i 5 Aar fik
ligge i Fred i sine Grave. Derefter flyttedes de, Himlen
ved hvorhen; saaledes gik det Lidt efter Lidt, — saaledes
gik det dengang, og saaledes gaar det vistnok den Dag
idllg. Ikkun de mere Formuende fik i noget længere Tid
fast Bopcel; snart bleve imidlertid ogsaa de optagne af
Graveren, naar de vel vare glemte af deres Efterladte.
Jeg fatte mig ned van en Sten i Noerheden og ka
stede mit Blik udover alle disse Dydens HFie. Nogle af
bisse Grcesstraa kunde maaste nedstamme fra den friste
Torv, jeg som Barn havde lagt vaa hendes Grav. Al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
