Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
qvist var foerdeles oprMt, hun talte om SF og Vind, om
Kunst og Theater.
„De ved, bedste EkstrM," ytrede hun blandt andet,
„at Jean skal optræde paa Lindbergs Theater; tror De
han Lykke?"
„Det er jeg ganske vis paa."
„Himlen give det. Jeg ved nok, at man synes om
ham i Provindserne. Men mangen en Skuespiller, som
man der har anseet for udmærket, bliver ganske tarvelig,
nåar han optræder i Hovedstaden. Aarsagen dertil ligger
mindre i Mangel paa Talent end i Mangel paa Selvtil
lid, thi denne er ligesaa nødvendig som Blomsterpinden
for Planten. Paa Provindstheatret ser man ingen over
sig, men selv ser man over alle andre, og det bevinger
Ens Mod. Troeder man derimod op paa et stirre Thea
ter, ser man ikke blot men man ser endogsaa
En og Anden, der kan være en eller etpar Tommer Mere,
end man selv er. Da boler Selvtilliden sig og drager
Talentet med sig. Den stakkels Plante mister sin StKte."
„Men Kjærlighed til Kunsten er da vel ogsaa en
StMe?" indvendte jeg.
„Men en StMe, som boler sig for den fyrste Mod
gang," svarede Emilie. „De fyrste Aar, jeg optraadte paa
Theatret, mislykkedes jeg totalt. Alle Mennesker sagde, at
jeg var et laal paa Scenen, at jeg var utaalelig at se
paa, skjMt man vistnok havde den Godhed gjerne at ville
se mig udenfor Theatret. Jeg groed bitre Taarer, og for
bandede den Kunst, som gjorde mig saa ulykkelig. Men
da fyldte Harmen min Sjel, jeg forargedes, og med Storm
tog jeg den Fcestning, som ikke frivilligt vilde overgive
sig-"-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
