Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
„Det var alligevel Kjærlighed," indvendte jeg paanyt;
„men De harmedes, fordi at Deres Kjærlighed ikke strax
besvaredes. Uden den havde De aldrig stormet. Thi der
er intet i Veien, for at man kan elske det, man forbander,
man kan endogsllll elske det, som En ulykkelig. Ja,
jeg har endogsaa lMt, at ingen Kjærlighed skal vær«
stærkere og forfærdeligere end den!"
Dette sagde jeg uden at ane, at mine Ord mere ramte
Kvinden end Kunstnerinden: thi dengang kjenote jeg end
nu ikke den sidste Del af Emilie Hogquists Historie. Hun
skiftede Farve, vendte sit Ansigt bort og stirrede ned i det
klare Vand.
„Min Gud! bliver De syg, Mamsel Emilie?" spurgte
jeg, hvilende van Aarerne, medens jeg betragtede hende
med HEngstelse.
„Jeg er en daarlig Aktrise, som De ser — jeg fusker
ikke sjelden i Mimiken, og det er en stor Feil. Sig mig,
speiler De Dem ofte i Vandet?"
„Det er muligt, at det kan have hcendt mig."
„Har De da aldrig bemærket, at hver en Ring eller
Krusning pa« Vandets Overflade lægger en dyb Rynke
pall Ansigtet af Deres Billede? Naar jeg nu i Vandet
betragter mit Billede, synes det mig, som om jeg var 70
Aar. Hu! det maa være forfcerdeligt at celdes! Himlen
bevare mig derfra!"
Himlen HMe hendes BcM.
To Aar- senere jordedes hun i Turin.
„Det blceser koldt, lad os ro hjem!" ytrede hun efter
en Stunds Taushed.
Jeg svingede Vanden og roede mod Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
