Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
var strMmet ind i Revnerne. Og da jeg endelig nogen
lunde gjenvand: mine Sandsers Brug fandt jeg mig at
udgøre en uadskillelig Del af et Hele, en Gruppe dannet
af 3 Personer. Lilli sad endnu ganske stille paa min ven
stre Arm, men med den lMre, som jeg havde slynget om
Moderens smcekre Liv, holdt jeg hende trykket tæt op til
mig, og jeg tjendte hendes Pande brcende mod min Kind,
og alt dette under en langvarig, dyb og HMidelig Taus
hed. Endikke Lilli den, hun var nu stille og rolig,
som om hun ftlte, at der nu intet manglede i Harmonien.
„Gud, hvad har jeg gjort!" udbred omsider Grevin
den, idet hun sagte gled ud af min Favn, „hvad skal der
blive af dette her! Lilli, det Ulykkesbarn, har da rent
fortrollet mig!"
„Lilli er en Engel, en Guds og den evige Kærlighe
dens Budbcererste," stammede jeg, „og for hendes Skyld
maa De tilgive mig!"
>,leg har intet at tilgive Dem," svarede Grevinden
med en vis Uro, „den Kvinde, som lader sig overraske,
fortjener sin Skjebne."
„Hvad var naturligere end det?" ytrede jeg noget
mere modig, „De ftgte Lilli og fandt hende hos mig.
Naar Fuglehunnen ftger sin Unge og finder den, holder
hun dog altid af det Trcr, hvor hun har fundet, hvad
hun ftgte!"
Grevinden, som en Stund var forbleven staaende for
an mig med foldede Hænder, rakte mig nu den ene, me
dens hun med den anden strpg bort nogle Taarer, som
perlede ned over hendes Kind.
„Tys! Der kommer Nogen! Gaa! gaa!" udbrpd
hun med ivrig Hast, tog Lilli, som nu ilte længere gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
