Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Ude i Søen slog en Fisk; Floddet paa Snøren
dukkede under, og Henrik greb af gammel Vane
fat om Medestangen.
»Lev vel!« sagde den unge Pige.
»Lev vel, Gertrud! Hvor skal Du forresten hen?«
»Til Smedien med Leen her. Nu begynder
Høhøsten. Smeden skal gjøre Leen i Stand.«
»Gaa bare!« sagde Henrik mut og vendte
Ansigtet fra hende.
Gertrud sendte ham et bedrøvet Øjekast.
»Farvel!« bød hun ham endnu en Gang, men
han lod med Villie, som om lian ikke hørte det.
Stum og mørk stirrede han paa Floddet, der
blev ved at løbe og dukke under. Og da han
med et Ryk havde kastet en stor Gjedde i Land,
trak han sin Tollekniv og skar Halsen over paa
den med et Udtryk, som om han jog Kniven i
sin værste Fjende.
Længe blev Fiskeren siddende paa Skrænten
under de tre gamle Piletræer. Bjergspidserne
hinsides Søen farvede sig røde, og Piletræerne
strakte deres Skygger langt ud over Vandspejlet.
En Skade kom sidelænds hoppende lien til ham,
slog en Skoggerlatter op og sagde drillende:
>Soi’t og hvid gjør ingen Strid,
sort er Hans og Gertrud hvid.
Gertrud kyssed Hans, sin Smed,
til hun selv blev sort derved.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
