Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Laasen lægger Du paa en Ambolt. ’I Guds Navn!’
siger Du saa og knuser i det samme den Laas
med et Hammerslag. Saa kan Gertrud kysse
sin Smed igjen, siden Du ønsker det saa meget,
min Engel!«
Henrik slog sig med den knyttede Haand
for Panden og styrtede ud af Døren.
»Led godt paa Bunden af Søen, saa finder
Du nok den Hængelaas,« lo den Gamle
ondskabsfuldt efter ham.
»Led godt paa Bunden af Søen,« skurrede
det ham bestandigt i Ørerne, medens han uden
selv at vide, hvorledes han skulde bære sig ad,
i Forvildelse atter tog Vejen til den Sø, som han
siden hin skjæbnes vangre Aften havde omgaaet
paa lang Afstand.
Solen var gaaet ned. Et Vindpust krusede
det grønligtsorte Vand, og Skjæret af Maanen
skjælvede paa den svagt bevægede Overflade.
Paa en Sten i Søbrynet sad en
halvgjennem-sigtig Kvindeskikkelse i hvide Klæder. Hendes
Blik var mildt, hendes Haar var af Guld, og
om Panden bar hun en Aakandekrone.
Og liun talte eller sang halvt uhørligt, som
Dønningen skvulper:
»Kom Du tilsidst, smukke Menneskebarn,
uden Medestang eller Fiskegarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
