Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
men med Hjertet tomt og Hænderne tomme!
Hvor har jeg ventet Dig trofast og tidt,
ventet med Graad og dog haabet blidt,
thi jeg vidste, Du maatte komme.«
Hun slyngede sine Arme omkring hans Hals;
hvide vare de og klamme som Taage; og hendes
Stemme lød forvirrende:
»Der er smukt hos mig, om Søstjerners Flor
flyvende Guldfisk lege.
Glem de onde Mennesker oppe paa Jord;
de gjor Dig Kinderne blege.«
Bøjende sig tæt ind til ham trak hun fra sit
Bryst en Koralkjæde frem. Ved den hang,
blinkende som slebet Sølv, den lille Hængelaas af
Staal, lian havde kastet ud i Søen.
»Se, hvilket herligt Spænde jeg fandt;
det skjæuked Du mig til et Elskovspant.«
I Vildelse greb han efter Laasen og vilde
rive den til sig med et Ryk, men den gled bort
mellem hans Fingre som rindende Vand. Og
den hvide Jomfru med de kølige Arme rystede
sagte paa Hovedet og lo med sit milde Smil:
»Du er fæstet og lænket til mig alle Dage!«
»Giv mig den Ulykkesgjenstand tilbage!« bad
Henrik i Fortvivlelse. »Giv mig den og lad mig
gaa for en Time eller to. Paa mig er Du sikker.
Jeg sværger Dig, at jeg nu inat skal vende til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
