Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
dets Top, tætte sig sammen i Klumper, glide
slikkende ned ad den lodrette Klippemur, brede
sig hen over Granskovene paa Bjerghældet, blive
tungere og tungere og stadigt mere graa, til de
sluttelig i skyllende Plaskregn styrte ud over
den lille lysegrønne Slette nedenfor. Hver Gang
man dér paa Stedet har daarligt Vejr, kan man
være vis paa, at Uvejret er kommet fra
Høj-stauffen. Synderlig smukt at se til er Bjerget
hellerikke trods sit fornemme Navn og sin takkede
Krone, der stiger saa stolt tilvejrs, som om Ingen
skulde kunne naa den. Komme derop kan man
dog forresten nok, om det ogsaa holder
temmelig haardt, men meget er der ikke at finde
deroppe andet end Fuglevildt og imellem Stunder
en Gemse. Til Gjengjæld vrimler det af smaa,
drilske Dværge, altfor stumpede til rigtig at
kunne gjøre Fortræd men dygtig ondskabsfulde
alligevel. De gjemme sig bag Stenblokkene for
Folk, de seer komme, og inden man veed et Ord
deraf, faaer man en Grankogle kylet i Hovedet,
saa Hatten flyver af og langt bort. Det er hændet
mangen Jæger, netop i samme Øjeblik, som han
tog Sigte paa en Urhøne. Naar saa Jægeren
paa den Maade har skudt fejl nogle Gange og
tilsidst ærgerlig og træt lægger sig til at sove i
Skyggen, stjæle de ham ovenikjøbet hans Oste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
