Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
lighed tilsidst kun var bleven slaaet og forbandet
af ham.
Tungest var Savnet i den allerførste Tid;
Børnene græd for deres Moder og kaldte paa
hende. Men det varede kun nogle Dage, saa
spurgte de ikke mere efter hende; de vare
altfor smaa. Kun somme Tider, naar de havde
løbet og leget paa egen Haand, vendte de hjem
og fortalte, at Mama var kommet til dem.
Men da de blev store nok til selv at flette deres
Haar, mødte de hende ikke mere og glemte
hende helt.
Dog Bjergfruen glemte hverken Børnene eller
deres Fader. Hans var bleven folkesky og passede
kun halvt sin Gjerning; alligevel var det ikke
til at se, at lians Velstand egentlig tog af. Døtrene
trivedes godt og skjød frodigt tilvejrs; da de blev
voxne, var ingen anden Brud i Landsbyen
smukkere eller rigere end de. Saa lovede de sig hort
til to fattige Brødre, som havde været deres
Legekammerater fra Barndomstiden.
Morgenen efter den Dag, da der sidste Gang
var blevet lyst i Kirken for de to Brudepar,
fandt hver af Søstrene ved Hovedgjærdet af sin
Seng en Brudekrans af Edelweis i fine, matte
Sølvblomster og ved Fodenden en Pose med
Guldknapper til deres Fæstemænds Trøjer. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
