Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Pænheden varede det ikke længe; de begyndte
snart at blive kaade, vendte Møller, slog Kolbøtter
og sprang Buk over hinanden samt hylede
dertil op som rigtige Djævleunger. Den skikkelige
Maane, der netop kiggede ud af et Vindue i
Himlen, blev modtaget af dem paa den mest
uforskammede Maade, de rakte Tunge ad den,
peb i Fingrene og vrængede Næse, saa Maanen
grædefærdig maatte trække sig tilbage og rulle
et Gardin ned. Tilsidst fandt de paa at rykke
Blomsterne paa Paradisengen op med Rod og
kaste dem i Massevis ned paa Jorden.
Nu blev Englene bange og fortrød nogen
Sinde at have indladt sig med disse sorte Lømler.
De bad og truede, men lige meget hjalp det,
og tilsidst gav en af de langhalede en lille Engel
et saadant smældende Ørefigen, at Sanct Peter
vaagnede ved Kladsket deraf.
Han slog sin Hænder sammen af Forfærdelse
over at se det Hus, der laa. »Ind i Skolestuen
med Jer, Marscli!« raabte han, saa det dundrede;
og Englebørnene listede af forknytte og med
hængende Vinger. Derpaa hentede lian et Par
haandfaste Helgene, Sanct Christopher og Sanct
Dunstan. De flk Smaadjævlene fat i Nakken og
hjalp dem hjemad i en Fart. En af de værste,
ham, der havde slaaet Engelen paa Øret, var
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
