Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
blev Tulle saa glad, at hun, for bedre at kunne
komme til at kysse sin Fader, rykkede ham
saaledes med begge Hænder i Skjægget, at han
nær havde skreget højt. Saa sprang han op i
Sadlen, og Toget red ud af Borgporten. »Pas
godt paa Tulle, Karoline, og lad hende ikke
tumle omkring paa egen Haand!« raabte Greven
til den gamle Barnepige, idet han red afsted.
Samme Dags Eftermiddag løb Tulle nede i
Haven og legede. Karoline havde to Gange itræk
fortalt hende Historien om Pintseharen med
Guldæggene; nn sad den gamle med
Kniplepindene i Haanden og slumrede blidt ind paa
Bænken under Lindetræet, om hvis blomstrende
Krone Bierne summede.
Tulle havde fanget en Mariehøne og gav sig
til at tælle, hvor mange sorte Prikker der sad
paa dens røde Vinger. Men allerbedst som hun
var i Færd med at tælle, lettede Mariehønen
Vingerne og fløj. Tulle løb efter den, til hun
tabte den af Syne. Da saae hun med eet en
spraglet Sommerfugl sidde paa en Stokrose. Den
lille Pige listede sig paa Taaspidserne hen for at
nappe den, men vips! var Fyren borte oppe
over Havemuren.
Højt nok til at slippe op over den kunde
Tulle rigtignok ikke hoppe. Men hvad var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
