Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
»Aa,« raabte Egernet, hvor det er en
mageløs dejlig Hat, Du har; den kan jeg låve en
udmærket Rede af til mine Unger. Giv mig Hatten,
ellers bider jeg Dig i din store Taa med mine
lange Tænder.«
Saa gav Tulle Egernet sin Straahat og gik
grædende videre. Benene kunde knap bære
hende mere, men Angsten drev hende alligevel
frem.
Lidt efter lidt blev Skoven lysere, og Tulle
traadte ud paa en Eng, der skinnede i Solen.
Røde Nelliker og blaa Klokkeblomster stode
Side om Side og nikkede til hinanden, og rundt
omkring i Luften dandsede hvide og gule
Sommerfugle. Men den lille Pige tænkte hverken
paa at plukke Blomster eller fange Sommerfugle
mere. Hun satte sig ned paa en Tue og græd
og hulkede, saa det maatte røre de haarde Stene
under Jorden.
Da kom der ud af den store Skov vandrende
en liøj, graaskjægget Mand. Paa Hovedet bar
han en sælsom bredskygget Hat og i den højre
Haand en hvid Stav. Men paa hver af hans
Skuldre sad en kulsort Ravn.
Det susede gjennem Toppene af de gamle
Ege; Træer, Buske og Blomster bøjede sig, hvor
han gik forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
